Vores ponyer anvendes til meget andet en avl. Specielt kørsel fylder meget. Vi har gennem årene kørt meget både som et og 2 spand. Vi har deltaget i mange kørestævner og aktiviteter med kørsel. På denne side vil vi løbende sætte ind om kørslen med vores shetlandsponyer. 

Vores primære køreponyer i 2 spandet er Skattens Woody og Fallohides Iris. Woody er en velkørt ældre vallak på 17 år, han har tidligere gået i 2 spand med Sørbys Udine. Men Udine mistede vi i marts 2020. Iris startede tilkørsel i slutningen af januar 2020, og er en pony der udviser gode egenskaber og et fantastisk sind. Vi har også indkøbt Isis helbror Fallohides Bergerac (Boss i daglig tale, på sigt skal han også være 2 spandspony. Vi kører i Kørekvadriljen Sjælland enspænder med Woody, og ses på Roskilde dyrskuet og store hestedag. Vi kører også meget enspænder med vores røde avlshingst Annagaard Urban. Tillige har vi tilkørt stort set alle vores hopper. 

Vi er medlem og aktive i køreforeningen sjællandske sportskuske, foreningen holder til på Juellund, hvor der forefindes fantastiske faciliteter, vi som medlemmer kan anvende frit. Dette benytter vi os af med jævne mellemrum. 

 


02-06-2020: Iris og Woody til maraton træning i sjællandske sportskuske. Det var første træning for Iris. Og som det ses på videoen, så viste hun igen sine evner som en fantastisk køre pony.


17.05.2020: Annagaard Punto, så kom han endelig for vogn. Han har været klar det sidste år, men tiden er løbet fra os. Men til gængæld var forarbejdet særdeles godt. Vores plan var egentlig at Emilie aldrig skulle vokse fra at ride shetlandspony, men den plan er ikke helt lykkedes. Emilie vil ikke slippe Punto, så nu gøres han til Emilies kørepony. 


10.05.2020: Endnu en fantastisk dag hos Sjællandske Sportskuske, vi har været til MaratonUndervisning med Iris og Woody. Underviser var Kurt Klindt, vi fik afprøvet nogle grænser, nye køre teknikker, trænet hukommelse og ikke mindst var det Iris første vandforhindring. 

 


18.04.2020: Vi var på Juellund og træne lidt, sammen med Nelly, Sussie, Lene, Anna og Line. Vores to spand med Skattens Woody og Fallohides Iris. Foto: Line Skov. 

 

 


Translate »